|
Sex er en af Guds gode gaver til os. Han ønsker at sex skal være noget positivt i vores liv. Du må spørge dig selv om hvordan du vil bruge Guds gave og hvordan du undgår at sex bliver noget andet end Gud havde tænkt. På denne side præsenteres ti grunde til at der er en god mening i at vente med sex til du er blevet gift. ![]() 1. Det er et selvbedrag at tro at du og din kæreste kan finde ud af om I "passer sammen" ved at gå i seng med hinanden. I den forbindelse er der spørgsmål der er langt vigtigere at få svar på: "Kan vi forene vores personligheder, vore interesser, vore mål for livet, vore forskellige baggrunde, vore vaner og uvaner osv.?" Svarene på disse spørgsmål findes ikke i sengen eller under dynen. Mange ægtepar med erfaring kan desuden bekræfte at tilpasningen på det seksuelle område ofte tager flere år, og at begge ægtefæller forandrer sig med årene - også på det seksuelle område.
2. Samleje og andre intime seksuelle erfaringer vil knytte stærke bånd mellem dig og din kæreste. Det vil være vanskeligt at bryde dem hvis det viser sig at der ikke er grundlag for et livslangt fællesskab og samliv. Sex kan ligefrem blive en hindring! Det kan blive vanskeligere for jer at finde ud af om jeres forhold bygger på ægte kærlighed. Måske vil I fortsætte et forhold som burde have været afsluttet. Måske gifter I jer endog med hinanden. Et ægteskab der udelukkende bygger på sex vil nemt støde ind i store samlivsproblemer.
3. At vente med sex betyder at vente med noget du har lyst til. Det er det samme som offer og afsavn. Netop disse egenskaber er nødvendige i et godt ægteskab. Frivillig afkald vil føre til vækst i modenhed følelsesmæssigt og åndeligt. Måske er du enig med de psykologer der siger, at et vigtigt kendetegn på en moden person er: "At have vilje og evne til at afstå fra et lille og kortvarigt gode nu mod senere at opnå et større og mere varigt gode". 6. Seksuelle oplevelser får ikke nødvendigvis kærligheden mellem to kærester til at vokse. Nogle gange ødelægges den i stedet. Flere har oplevet at kæresten mistede interessen efter at de begyndte at gå i seng med hinanden. Samleje er ikke noget bevis på kærlighed. Det kan ligeså godt være et tegn på egoisme og et ønske om kortvarig nydelse. 9. Samleje og andre intime seksuelle oplevelser med din kæreste vil påvirke din samvittighed som kristen. Ellers er der noget der tyder på at du for alvor er ude af trit med Guds ønsker for dit liv. Derfor skal du ikke blive forbavset over at dit forhold til Gud vil blive stadigt vanskeligere. Vær dog heller ikke i tvivl om at Gud giver os mulighed for at tage et opgør med tidligere handlinger og få en ny start (se fx Johannes Evangeliet kapitel 8 vers 2 til 11; Esajas kapitel 1 vers 18 & 1. Johannesbrev kapitel 1 vers 9.) ![]() 10. Hvis du og din kæreste har et godt forhold og stiler mod ægteskab, hvad vil I så tabe ved at vente med at gå i seng med hinanden til efter brylluppet? Vil I ikke i stedet vinde en masse: Tryghed, respekt, øvelse i afsavn, god samvittighed osv.? (Kender du i øvrigt et ægtepar der har fortrudt at de ventede med sex til efter brulluppet?) Hvis jeres forhold derimod ikke ender i ægteskab, hvad kan I så vinde ved at gå i seng med hinanden? |
|
|
|
| Agape Banner Service | |